En meget stor del af kirkens arbejde sker på grund af frivillige kræfter. Uden disse kræfter, er der stor risiko for, at kirken mister jordforbindelse. Så der ligger en særlig værdi i, at kunne brede det kirkelige arbejde og ansvar ud på frivillige. Enhver håndsrækning - stor eller lille - og enhver ide, er derfor altid velkommen. 

Der er følgende områder for frivilligt arbejde i Vesterbro Sogn

• Socialt arbejde i kirken
• Arbejde med børn og unge
• Natkirke
• uKirke
• Praktisk hjælp ved vore mange gudtjenester og arrangementer
• Madlavning
• Musikalsk medvirken
• Kirkens integrationsarbejde
• At være kirkevært, så vores kirker kan holdes åbne
• Udvikling og Administration

Læs mere om de mange muligheder for at være frivillig på vesterbrosogn.dk/vær-med

Hvad får jeg ud af at være frivillig i Vesterbro Sogn?

Du kommer til at møde mange mennesker i forskellige aldre. Børn, forældre, jævnaldrende og ældre mennesker med livserfaring og en god fortælling.
Hvad enten du er under uddannelse, arbejdssøgende eller i arbejde, styrker arbejdet som frivillig din erfaring inden for organisation og ledelse, hvilket du kan skrive på dit CV.

Vi ønsker at skabe et åbent fællesskab hvor det er godt at være. Hvor man får lov til at lave det man har lyst til og prøve kræfter med noget nyt. Hvor man på en og samme tid kan gøre gavn og hygge sig sammen med andre frivillige og kirkens personale.

Hvor lang tid tager det?

Det varierer, afhængig af, hvad du selv har tid og lyst til og alt efter, hvilke konkrete behov der er i den pågældende kirke / aktivitet, som du har lyst til at være tilknyttet.

Det kan du hjælpe med

Der er mange muligheder for at finde et område, der passer til dine interesser eller kompetencer.