Kristkirkens historie
_thumb_1379673836_l21407061120_4980

Kirken på Enghave Plads er også blevet kaldt "Præsternes Kirke", fordi den er bygget for bidrag, indsamlet blandt danske præster. Ophavsmanden til idéen var præsten Th. Løgstrup, der i 1893 boede i Fredericia. Her hørte han om det røre og de vanskeligheder, der var i København for at få bygget tilstrækkeligt med kirker til befolkningen i den hastigt voksende storby. Han fik den idé, at de danske præster skulle skænke København en kirke. Der blev nedsat en komite, der arbejdede for sagen, og i 1898 havde man indsamlet så mange penge, at man kunne gå i gang med byggeriet. Københavns Kommune skænkede en dengang ubebygget grund ved Enghave Plads. Grundstenen blev nedlagt den 29. marts 1898, og den 6. maj 1900 foretoges den festlige indvielse med deltagelse af bl.a. Kong Christian IX og ca. 100 præster. Det havde da kostet 142.000 kr. at opføre kirken.

Kristkirkens bygherre er arkitekt Valdemar Koch (1852-1902), der bl.a. også står bag opførelsen af fire andre københavnske kirker - nu kaldet "de Koch'ske kirker". Byggestilen er romansk - især som denne stil udviklede sig i Norditalien i den tidlige middelalder. På trods af, at arkitekten benægtede at have haft et egentligt forbillede, kan man faktisk i byen Spoleto lidt nord for Rom finde en kirke, der har en umiskendelig lighed med Kristkirken.

Bygningsmaterialet er gule teglsten, på vestsiden afpudset med lyst mørtel. Tårnet og kirkens facade mod gaden er beklædt med kridtstenskvadre med mellemliggende bånd af grønglacerede mursten. Som beskærmning af indgangen er opført en loggia, hvis kobberdækkede tag hviler på seks granitsøjler. Udsmykningen med evangelistsymboler på tårnet, englene på loggiaen, de to dyrefigurer i vinduesgruppen og den knælende engel på gavltoppen er udført af billedhugger Thomas Bærentzen.